Soul Journal

individuelt mentorforløb til et stærkt, mentalt fundament og øget selvværd

Kan du nikke genkendende til det her?

Du oplever en ulmende følelse af stress, i form af hjertebanken, hurtigt og overfladisk åndedræt og bliver let kort for hovedet, når du er på job, og du er bange for, at det skal blive værre.

Du er træt af at tage en maske på og dække over, at du faktisk er et sårbart og følende menneske med behov for åndehuller og ro.

Unge adult-black-and-white-darkness-face-1161268.jpg

Du føler, at du bruger dig selv og dine menneskelige kompetencer alt for lidt, og du tænker, at du kunne blive gladere og leve mere, hvis du fandt ind til kernen i, hvem du er, og hvad du er her for at bidrage med.

Du ved, at du i lang tid har overhørt den stemme indeni, der siger, at det er tid til at handle på nogle af de drømme, du har for dit liv.

Du er bevidst om, at halvdelen af dit liv er gået, og du kan blive lidt bekymret for, om du nu også får nok ud af den tid, du har tilbage.

Forestil dig et øjeblik…

hvordan det vil føles, at du vågner om morgenen og glæder dig til at se, hvad dagen bringer. Du smiler til dig selv i spejlet og smutter i bad. Du giver din krop en kærlig bemærkning på vejen. Du tager din yndlingsbluse på. Den, der får dig til at stråle og føle dig fuld af SELVVÆRD OG OVERSKUD. Du spiser din morgenmad i solen og glæder dig til senere i dag, hvor du har en aftale, som du har set frem til længe. Du ved, at GLÆDE OG FORHÅBNING er højfrekvent energi, som giver dig lyst til at gøre endnu mere af det, der løfter dig.

Din teenagedatter hidser sig op over, at hun er kommet for sent op, og nu kan hun ikke nå på gymnasiet til tiden. Du ved, at det ikke handler om dig, så der bliver ikke noget skænderi eller drama. Du taler venligt til hende og smitter hende faktisk med din ro. På vej på arbejde kører du i bilen og nyder roen. Du ved, at den måde, du lader bedst op til en ny dag på, er ved at skabe ÅNDEHULLER uden musik og snak omkring dig. Radioen er slukket, og du lægger mærke til en flok af smukke vildgæs, der flyver hen over himlen. I det øjeblik mærker du en TAKNEMMELIGHED i hjertet - over din gode morgenkaffe, over naturen omkring dig, over din aftale senere, og ja, der er så meget, du kunne nævne!

På jobbet er der hektisk aktivitet. Der er deadline på et stort projekt, og en af dine tætte kollegaer ser allerede frustreret ud. Du har heldigvis flere strategier til at komme igennem dagen uden at lade dig rive med af presset fra chefen og frustrationerne, der fylder i lokalet.

Sent på aftenen er du hjemme igen efter at have mødtes med din veninde. Du er træt efter en lang dag, men fyldt op af jeres gode snakke og latter. Du har slet ikke brug for at stene TV eller shoppe lidt på nettet. Du sidder faktisk bare og kigger lidt ud af vinduet, tillader dig selv at VÆRE og mærker ROEN lande i dig.

Du er bevidst om, at du gør det så godt, som du kan. Du bidrager med det, du kan og mærker, hvornår din grænse er nået. Du glæder dig over din tilværelse og ved, hvad der skal til for at ændre på det, der ikke fungerer. Du bruger ikke tid på drama, og din indre stemme er blevet blid. Når der indimellem er tunge dage, tillader du dem og ved, at det er lettest at komme ovenpå igen, når du giver dig selv ekstra omsorg og ro.

Vil du vide, hvordan du kan komme derhen?

Tilladelse.png

Soul Journal mentorforløbet er et personligt forløb til dig, der ønsker

  • En indre ro som du kan finde ind til i pressede situationer - guidede meditationer og åndehuller - så du ved, hvad du skal gøre, når du føler dig presset og har hjertebanken

  • At give slip på at dulme følelser med shopping, chokolade, vin eller serier. Du lærer at bruge taknemmelighed og kreativitet som redskaber til varig fysisk og mentalt overskud - flow giver dig værdifuld restitution af hjernen, og når du skaber noget, undgår du at blive passiv forbruger af TV, mad eller vin

  • Den letteste måde at måle din egen trivsel på - tjek ind en gang om ugen og lav de justeringer, der skal til. Du tracker det hele i din Soul Journal og følger din udvikling uge for uge

  • Øget selvværd og accept af din krop. Det er slut med at nedgøre dig selv; du fortjener det bedste! Du får hjælp til at forstå den effekt et negativt selvbillede og en nedgørende, indre stemme har på hele dit fysiske helbred og dit mentale velbefindende. Det kan måles på celleplan, når vi taler dårligt om os selv

  • Mindre drama og færre tilbagefald i offerrollen - få hjælp til at stoppe med at bevæge dig i den laveste energimæssige vibration. Ved at blive bevidst om, hvilke tanker og mønstre, der får dig viklet ind i drama og fanget i offerfølelsen, kan du træde ud af dramaet og tage ansvaret hjem til dig selv igen

  • Den vildeste selvkærlighed - du skal ikke længere nøjes. Sammen finder vi ind til det, der giver dig den største følelse af kærlighed til dig selv. Først skal du stoppe med at gøre de ting, der - uden du ved det - er med til at holde dig selv nede, og derefter erstatter vi det med selvkærlige ord og handlinger, der hjælper dig til at være den bedste og mest ægte version af dig

Jeg er på ingen måde uberørt, ej heller den samme. Det rumsterer i mig. Dine ord har gjort noget ved mine blokeringer, så murene slår revner, og jeg ved noget fundamentalt har ændret sig.
— Deltager efter 1. session
Din Soul Journal bliver dit smukke, personlige og håndgribelige bevis på den udvikling, du kommer til at gennemgå

Din Soul Journal bliver dit smukke, personlige og håndgribelige bevis på den udvikling, du kommer til at gennemgå

Alt dette får du:

  • 8 ugers personligt mentorforløb med fokus kun på dig og din udvikling

  • 1,5 times individuel session om ugen - enten online eller live - i alt 12 timers individuel sparring og guidning

  • Den skønneste notesbog - en Soul Journal - som du gennem forløbet fylder med dine egne refleksioner, indsigter, taknemmelighed og kreativ udfoldelse

  • Guidede meditationer og virkningsfulde øvelser

  • Worksheets med opgaver og værdifuld viden til hver session

  • En mentor der er dybt dedikeret til at gå vejen med dig og skabe den forandring, du drømmer om

Din investering

kr. 11.975,-

Du kan have nok så mange planer og drømme for dit liv, men hvis dit mentale fundament vakler, og din bevidsthed ikke er stærk, så kommer du ikke til at kunne fyre op for dine vildeste drømme og vise verden dit kæmpe potentiale. Kom med på forløbet og byg dit vækst-mindset op uge for uge. Mærk din bevidsthed og din mentale styrke gro, så du efter 8 uger kan gå ud i verden med det fundament af ro, selvværd og livsglæde, der vil gøre dig i stand til at leve det liv, du drømmer om!

Puk juli 2020.JPG
Jeg tør mærke efter. Jeg står ved mig selv. Jeg finder mine egne løsninger, fordi jeg mærker efter - ikke ved at tænke - men ved at mærke efter.
— Deltager efter 1. session

FAQ - de spørgsmål du sikkert sidder med nu:

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du booker en afklaringssamtale med mig via email eller kontaktformularen herunder. I samtalen fortæller du mig lidt om dig selv og dine specifikke behov, og sammen finder vi ud af, om Soul Journal-forløbet er det rette for dig.

Hvordan foregår det?

Når vi sammen er blevet enige om, at vi skal påbegynde Soul Journal-forløbet, aftaler vi, hvilke tider, der passer ind i din hverdag. Sessionerne foregår online via Zoom eller live et sted, der passer os begge. Det er også muligt at mødes udendørs til sessionerne, forudsat at du bor i nærheden.

Hvad koster det?

Soul Journal-forløbet koster kr. 11.975,- for 8 ugers dedikeret, personlig rådgivning og sparring.

Kan jeg betale i rater?

JA! Du kan betale beløbet i mindre rater.

Hvordan foregår betaling?

Betaling foregår via bankoverførsel, og du får tilsendt en faktura som dokumentation for din betaling.

Hvornår kan jeg komme i gang?

Du kan booke en afklaringssamtale i dag, og så kan vi være i gang i løbet af et par dage.

Hvor meget arbejde kræver det mellem sessionerne?

Du skal kunne sætte et par timer af hver uge til at lave de øvelser og worksheets, som du får med efter hver session. Hvis vi sammen skal skabe forandring og resultater hos dig, skal du dedikere dig til arbejdet og være åben over for at lære nyt.

Hvor kan jeg få mere at vide om din baggrund og forudsætninger for at være min mentor?

Det kan du læse her.

Skriv til mig og book en afklaringssamtale med det samme

Hvem er Puk Hyllested Hansen?

Din personlige og dedikerede mentor er uddannet Life and Mindfulness Educator, som er en tre-årig mindfulness-uddannelse med speciale i kroppen og åndedrættets betydning for bevidsthed og beroligelse af sindet.

Jeg brænder for at hjælpe voksne kvinder med at skabe et stærkt, mentalt fundament, som får dem til at turde stå frem og tage action på det, de ønsker i deres liv.

Før jeg påbegyndte min uddannelse i mindfulness, var jeg stresset, havde et job, jeg ikke kunne lide, og jeg følte, at jeg ofte måtte tage en maske på om morgenen, når jeg satte mig ind i bilen og kørte afsted. En maske, der var smilende og omsorgsfuld over for andre og som gav alle et indtryk af, at jeg havde det godt, og livet bare kørte for mig. Men under masken gemte der sig en presset kvinde, der havde et stort ønske om at bruge sine personlige kompetencer mere, at være en kærligere mor og kone og i det hele taget bare få mere ud af livet.

Men når jeg tænkte efter, vidste jeg ikke engang, HVAD der ville gøre mig gladere og føle mig mere tilfreds med min tilværelse. Først var jeg nødt til at finde ro i mig selv, og jeg fik nogle virkelig gode metoder til at stoppe støjen omkring mig og til at bruge åndedrættet bevidst til at berolige mig selv.

Jeg måtte også stoppe op og kigge på det liv jeg førte. Ville jeg fortsætte på den her måde med et job, jeg ikke var glad for, en følelse af at gå glip af en masse og en hverdag med drama, skænderier og stress?

NEJ! Jeg lærte så mange veje til at skabe et stærkt, mentalt fundament for mig selv, der betyder, at jeg kan tackle store forandringer, stress, sygdom og sorg uden at blive slået ud. Jeg har også handlet på min drøm om at blive selvstændig, og jeg mærker, hvordan jeg hver dag bidrager med noget, som giver mig livsglæde og håb. Nu ser jeg frem til at se, hvad resten af mit liv bringer, for jeg ved, at jeg hele tiden bevæger mig i en retning, der støtter mig i at få det bedste ud af det her ene liv!

Hvis du ikke længere vil nøjes med middelmådighed og uforløste drømme. Eller hvis du vil smide den maske, du går rundt med, og vise verden, hvilket vidunderligt menneske, der gemmer sig under den - så har jeg viden og værktøjer, der kan bringe dig derhen.

doyoudare.PNG
Bekymringstanker og en nagende utilfredshed med dit liv kan resultere i fysisk sygdom, fordi dine tanker påvirker dine cellers trivsel.
At vi føler os stagnerede i livet bliver en fysisk bremse, en mangel på flow af energi, og vi kan føle os døde som mennesker. Når vi ikke arbejder med vores selvværd og vores inderste drømme, saboterer vi os selv mentalt. Vi fortæller os selv, at vi ikke er gode nok, at vi ikke er det værd, at vi må nøjes.
— Puk Hyllested Hansen