Alt for mange gode råd!?

Sådan får du indre ro.⠀
Sådan holder du humøret oppe.⠀
Sådan giver du slip på din frygt.⠀

Lige nu er der masser af artikler, der giver dig gode råd til, hvordan du skal komme igennem en udfordrende tid, som ingen har erfaringer med, hvordan man klarer.⠀

Jeg faldt selv over en artikel skrevet af en psykolog med fire råd til at holde humøret oppe. Kort fortalt kunne jeg stå inde for tre af rådene:⠀

Socialiser med andre⠀
Gør noget aktivt⠀
Kom ud i naturen⠀

Det råd, som jeg havde det svært med, lød sådan her:⠀
”Udskyd dine bekymringer til fastsatte tidsrum. Går du i flere timer hver dag og tænker på dine bekymringer, får du det med garanti værre. Sæt i stedet tid til af at tænke over de ting, du bliver nødt til at forholde dig til. Læg det fra dig igen, når den afsatte tid er gået.”⠀

Det lyder så let. Jeg ville ønske, man bare lige kunne gøre det. Kun bekymre sig i fastsatte tidsrum. Jeg tror, det kræver, at man har en god terapeut ved sin side, hvis man skal kunne det.⠀

Det, der hjælper mig til at holde humøret oppe, er at gøre ting, der giver mig glæde og mening. Ved bevidst at rette min opmærksomhed mod en aktivitet, der løfter min energi og gør mig glad, får bekymringerne til at svinde ind og glide i baggrunden. ⠀

Aktiviteter, jeg kan anbefale dig at prøve, er et nyt håndværk eller håndarbejde. At lære sig en ny teknik, som er lidt svær, men som du er motiveret for at lære. At stå mentalt på tæer i en proces vil kræve så meget af din hjerne, at den slet ikke har kapacitet til samtidig at bekymre sig. Og når du mestrer den nye teknik, vil du fyldes med glæde⠀

sol.jpg