Fra stressramt og energiforladt til passioneret og kraftfuld

_A3A5282_PUKWEB.jpg

Min mission er gennem mindfulness, kreativitet, meditation og ro at få det bedste frem i dig.

Jeg har undervist børn, unge og voksne i 19 år. Jeg elsker at undervise! Men at være lærer kan også være et krævende job, og i 2016 var jeg ved at gå ned med stress (igen). Heldigvis faldt jeg over en uddannelse i mindfulness, som lød som det rigtige for mig. Det blev en livsforvandlende beslutning, og jeg valgte at tage hele den tredelte uddannelse til Life and Mindfulness Educator hos Akademiet for Mindfulness & Livsbevidsthed.

Kreativitet har været en del af mit liv siden jeg var helt lille. Jeg skabte fantasidyr af garntrisser og lavede dukkehuse i miniformat af gamle tobaksæsker. Der var ikke noget, jeg elskede mere end min store æske med farveblyanter, papir og en saks. For mig har det at få idéer, at tænke nye tanker, at skabe ting med mine hænder og afprøve vilde påfund altid været en drivkraft og en kilde til stor energi.

Vi kan ikke tænke os til læring. Det vi lærer skal gennem kroppen. Det skal erfares med hænder, hjerte og krop.

Lær med hjertet giver mig mulighed for at kombinere al min viden om mindfulness, min passion for at undervise og min erfaring i at arbejde bevidst med taknemmelighed og kreativitet i workshops og længere forløb, der skaber personlig udvikling hos dig. Se mulighederne her.

Det skal være kærligt og omsorgsfuldt at lære.

Mine kvalifikationer

  • Uddannet lærer (2000)

  • Kreative workshops og aftenskoleforløb (2013-nu)

  • Mindfulness Practitioner (2016)

  • PD-modul: “Gennemgribende udviklingsforstyrrelser”, University College Sjælland (2016)

  • 4-dages stilhedsretreat på Møn (2017)

  • Mindfulness Advanced Practitioner (2017)

  • 10-dages stilhedsretreat i Portugal (2018)

  • Foredraget “Min rejse ind i stilheden” (2018)

  • Certificeret Life and Mindfulness Educator (2018)

  • 4 dages seva på Søtoftekur, Ringsted (2019)

  • Workshops: “Skab din egen taknemmelighedsdagbog”, “Tegning mod stress”, “Mindfulness og meditation”, “Hækling mod stress”, “Journaling” m.fl. (2019- )

  • Certificeret i Craft-psykologi ved Anne Kirketerp, psykolog Ph.D (2019)

  • Positiv psykologi, forelæsningsrække, Folkeuniversiteter Emdrup (2020)

  • Underviser i yoga og mindfulness for psykisk sårbare unge (2021- )

  • Certificeret fra Mindful Schools i Self-Compassion for Educators (2021)

  • Foredraget “Transformer dit liv med taknemmelighed” (2021- )

  • Kursus i Traume Sensitiv Yoga (2022)

  • Underviser i traumeorienteret yoga for pårørende i Bedre Psykiatri, Næstved (2022- )

  • Forkvinde for Bedre Psykiatri, Næstved (2023- )